Oversigt over iTunes i netskyen

Med iTunes i netskyen kan dine indkøb fra iTunes Store og dit iTunes-musikbibliotek altid være tilgængelige på alle dine computere og iOS-enheder – trådløst og uden synkronisering.

Sådan virker det: Når du køber emner fra iTunes Store, opbevares de i iCloud og hentes med det samme til alle dine computere og enheder, der har forbindelse til internettet og er indstillet til at bruge iCloud.

Hvis du abonnerer på iTunes Match, kan du opbevare hele dit iTunes-musikbibliotek i iCloud – inklusive de sange, du har importeret fra cd'er, og de sange, du har købt andre steder end i iTunes Store – og spille sangene på alle dine computere eller enheder, når du har lyst.

Når du foretager et indkøb i iTunes Store, opbevarer iCloud dine indkøb, og de vises automatisk på dine computere og enheder

Automatiske overførsler og overførsel af tidligere indkøb er tilgængelige for alle iTunes Store-kunder. Før du kan bruge iTunes Match, skal du abonnere på funktionen i iTunes.