Hent podcasts og uddannelsesmedier

Podcasts er en slags gratis radio- og tv-udsendelser, du kan hente. Du kan hente individuelle podcastepisoder, eller du kan abonnere, så nye episoder automatisk hentes, når de bliver tilgængelige.

Du kan også organisere dine podcastabonnementer ved at oprette specielle stationer, som opdateres automatisk, når nye episoder bliver tilgængelige. Du kan f.eks. gruppere alle podcasts om et bestemt emne til en station, så de kan afspilles i en rækkefølge, som du vælger.

iTunes U er en del af iTunes Store med gratis forelæsninger, sproglektioner, lydbøger m.m., som du kan hente og nyde på din iPod, iPhone, iPad eller computer. iTunes U indeholder over 100.000 lyd- og videoarkiver til undervisningsbrug fra de bedste universiteter, berømte museer, offentlige medieorganisationer og andre kulturinstitutioner i hele verden, og alle kan bruge det.

Hvis du har en gratis iCloud-konto, synkroniseres dine podcastabonnementer, stationer og den aktuelle afspilningsposition til Podcasts-appen på dine iOS-enheder.

Hent eller abonner på en podcast fra iTunes Store

  • Når du finder en podcast, du vil hente, skal du gøre et af følgende:

    • Hent en enkelt episode: Klik på knappen Gratis ved siden af episoden.

    • Abonner på podcasten: Klik på Abonner. iTunes henter den nyeste episode.

Hvis du vil abonnere på en podcast uden at bruge iTunes Store, skal du vælge Arkiv > Abonner på podcast og indtaste podcastens internetadresse. Du kan normalt finde adressen på en podcast på dens webside.

Opdater eller afmeld abonnement på en podcast

  1. Vælg Podcasts på lokalmenuen Bibliotek.

  2. Gør et af følgende:

    • Opdater dine podcast-abonnementer: Vælg en podcast, flyt markøren over podcast-titlen, og klik på Symbol for krum pil. Når du opdaterer dine abonnementer, vises alle de tilgængelige episoder af de podcasts, du abonnerer på.

    • Opsig abonnementet på en podcast: Ctrl-klik på en podcast eller episode, og vælg derefter Afmeld podcast-abonnement.

Opret en podcaststation

  1. Vælg Podcasts på lokalmenuen Bibliotek, og klik på Mine stationer.

  2. Klik på Plustegn nederst til venstre i iTunes-vinduet.

  3. Skriv et navn til stationen.

  4. Gør et af følgende:

    • Føj podcasts til stationen: Klik på Tom cirkel ved siden af de podcasts, der skal inkluderes. Der vises et hak Hak i blå cirkel ud for de podcasts, du inkluderer.

    • Tilføj alle de podcasts, du abonnerer på: Klik på Til ved siden af “Inkluder alle podcasts”.

  5. Hvis du vil tilpasse indstillingerne til stationen, skal du klikke på Vis indstillinger. Du kan indstille afspilningsrækkefølgen, hvilke og hvor mange episoder der skal inkluderes, og om der skal inkluderes lydpodcasts, videopodcasts eller begge dele. Hvis du kun vil inkludere episoder, som du ikke har afspillet endnu, skal du vælge afkrydsningsfeltet “Kun uafspillede”.

    Stationens indstillinger gælder for alle podcasts, der er inkluderet i stationen.

  6. Klik på OK.

Hvis du vil se en station, skal du klikke på Mine stationer og derefter klikke på stationen på listen til venstre. Du afspiller stationen ved at klikke på Knappen Afspil. Du kan se eller ændre stationens indstillinger, hvis du klikker på Knap, der ligner et tandhjul.

Hent kurser og lektioner fra iTunes U

iTunes U er organiseret efter kurser og lektioner. Når du finder noget, der interesseret dig, skal du gøre et af følgende:

  • Abonner på et kursus: Klik på Abonner gratis. iTunes henter den nyeste lektion.

  • Hent en lektion: Klik på knappen Gratis ved siden af lektionen.

Nogle iTunes U-kurser bruger evt. materialer, der skal købes, f.eks. bøger og videoer.

Vælg podcast- og iTunes U-indstillinger

  1. Vælg Podcasts eller iTunes U på lokalmenuen Bibliotek.

  2. Vælg en podcast eller et kursus, og flyt markøren over podcastens eller kursets titel.

  3. Klik på Tandhjulssymbol, og gør et af følgende:

    • Vælg, hvor ofte der skal søges efter nye episoder eller lektioner: Vælg en mulighed på lokalmenuen “Søg efter nye episoder”.

    • Vælg indstillinger til en anden podcast eller et andet kursus: Vælg en mulighed på lokalmenuen “Brug”.

    • Vælg indstillinger til alle podcasts eller kurser: Vælg Podcaststandarder eller iTunes U-standardindstillinger på lokalmenuen “Brug”.

    • Vælg, hvor ofte episoder eller lektioner skal hentes: Vælg en overførselsmetode på lokalmenuen “Når nye episoder er tilgængelige”. iTunes henter som standard nye episoder og lektioner, når de bliver tilgængelige.

    • Indstil iTunes til at slette podcasts eller lektioner, når du har afspillet dem: Vælg en mulighed på lokalmenuen “Episoder, der skal bevares”.

    Hvis nogle indstillinger ikke er tilgængelige, skal du fravælge Brug standardindstillinger.

    Der kan være forskellige indstillinger til alle de podcasts og kurser, du abonnerer på.

Hvis du har problemer med at abonnere på en podcast

  • Hvis en podcastepisode ikke hentes til iTunes, er det websted, som leverer podcasten, måske offline eller optaget. Du kan prøve at hente igen ved at vælge Podcasts på lokalmenuen Bibliotek, ctrl-klikke på en podcast eller episode og vælge Opdater podcast.

  • Hvis du abonnerer på en podcast ved at skrive dens URL, og podcasten ikke hentes, kan du have indtastet en forkert URL. Se efter den korrekte URL på podcastens webside.

  • Nogle podcasts på internettet kan bruge arkiver, der er inkompatible med iTunes. Du kan få flere oplysninger ved at kontakte producenten af podcasten.