Opret dine egne cd'er og dvd'er

Du kan oprette disse typer diske i iTunes:

  • Lyd-cd'er, som du kan afspille på en almindelig cd-afspiller.

  • MP3-cd'er, som du kan afspille på MP3-kompatible cd-afspillere eller computeren. Hvis du vil brænde en MP3-cd, skal alle sangene på den være i MP3-format. Hvis din spilleliste inkluderer sange i andre formater, f.eks. sange indkøbt i iTunes Store, skal du konvertere dem til MP3-format, før du kan brænde dem til en cd.

  • Data-cd'er og -dvd'er, som du kan bruge til opbevaring og overførsel af arkiver.

Tip:  iTunes kan udskrive en spilleliste, så den kan bruges som et cd-omslag; tryk på Kommando-P, og vælg “Cd-omslag”.

Opret en cd eller dvd

  1. Opret en spilleliste med de sange eller arkiver, du vil brænde til cd'en, og sørg for, at der er et hak ud for alle de emner, du vil inkludere.

  2. Indsæt en tom disk.

  3. Vælg spillelisten, og vælg derefter Arkiv > Brænd spilleliste til disk.

    Hvis “Brænd spilleliste til disk” ikke vises på menuen, kan den valgte spilleliste ikke brændes til en cd, fordi den indeholder emner med brugsbegrænsninger (f.eks. en sang, din computer ikke er godkendt til at afspille).

  4. Vælg et diskformat.

  5. Hvis du opretter en lyd-cd, skal du vælge indstillinger:

    • Skift optagehastighed: Vælg en mulighed på lokalmenuen Foretrukken hastighed.

      Når du brænder en lyd-cd, vælger iTunes automatisk den bedste optagehastighed til cd'en. Hvis den tomme cd er beregnet til en lavere hastighed end drevets maksimale hastighed, eller hvis der opstår problemer, når du prøver at oprette cd'er, kan du ændre brændehastigheden, så den svarer til cd'ens hastighed.

    • Juster stilhed mellem sange: Vælg en mulighed på lokalmenuen Interval mellem sange.

    • Hvis alle sangene på disken skal afspilles med den samme lydstyrke: Vælg Brug lydkontrol.

    • Inkludere oplysninger, som diskafspillere i nogle biler kan vise: Vælg Inkluder cd-text.

  6. Klik på Brænd.

Det kan tage flere minutter at brænde en disk. Du kan annullere handlingen ved at klikke på knappen Annuller Symbol for Slet, et X inden i en grå prik ved siden af statuslinjen, men hvis du bruger en cd-r- eller dvd-r-disk, er det ikke sikkert, at du kan bruge den igen.

Bemærk:  Hvis spillelisten indeholder flere emner, end der er plads til på disken, brænder iTunes kun det antal emner, der er plads til på en disk, hvorefter du bliver bedt om at indsætte en ny disk til de resterende emner. Hvis du opretter lyd-cd'er, er det kun den sidst brændte disk, der indeholder oplysninger om spor (sangtitel, kunstner og album). Sange på de andre cd'er identificeres kun vha. spornummer, (f.eks. “Spor 01”, “Spor 02”).