Arkiver en kopi af dine spillelister

Du kan eksportere en spilleliste – f.eks. hvis du vil arkivere en kopi af spillelisten eller importere den til en anden computer, så du har den samme spilleliste begge steder.

Du kan også eksportere oplysninger om en sang (eller sange) og bruge dem i en database eller i et andet program.

Når du eksporterer spillelister eller overfører oplysninger om sange, inkluderes selve sangene eller videoerne ikke – men kun oplysningerne om dem eller spillelisten.

Arkiver kopier af spillelister på en anden computer

Gør et af følgende:

  • Arkiver en kopi af en enkelt spilleliste, eller brug den i iTunes på en anden computer: Vælg spillelisten, vælg Arkiv > Bibliotek > Eksporter spilleliste, og vælg XML på lokalmenuen Format.

  • Importer en iTunes-spilleliste: Vælg Arkiv > Bibliotek > Importer spilleliste. Den importerede spilleliste indeholder kun sange og videoer, der allerede findes i dit iTunes-bibliotek. Utilgængelige emner fjernes fra listen.

  • Arkiver en kopi af alle dine spillelister: Vælg Arkiv > Bibliotek > Eksporter bibliotek. De eksporterede oplysninger arkiveres i XML-format.

Overfør oplysninger om sange til andre programmer

Gør et af følgende:

  • Eksporter alle sangoplysningerne til et tekstarkiv: Vælg en spilleliste, og vælg derefter Arkiv > Bibliotek > Eksporter spilleliste. Sørg for, at Almindelig tekst er valgt på lokalmenuen Format, hvis du bruger et to-byte sprog, f.eks. japansk eller kinesisk. Hvis det program, du importerer til, forstår Unicode, skal du vælge Unicode.

    Alle oplysninger om hver sang fra vinduet Sangoplysninger bliver eksporteret eller kopieret – ikke blot de felter, der vises i biblioteket eller på spillelisten.

  • Kopier oplysningerne (i de kolonner, der er synlige) til en eller flere sange: Vælg sangene, og vælg Rediger > Kopier, og vælg derefter Rediger > Sæt ind i et andet program (f.eks. en e-mail eller eller et tekstdokument).