Måder at afspille film, tv-udsendelser og egne videoer på

Brug iTunes til at afspille:

  • Film købt eller lejet i iTunes Store

  • Tv-udsendelser købt i iTunes Store

  • Musikvideoer købt i iTunes Store

  • QuickTime-kompatible videoer (f.eks. H.264 eller MPEG-4)

Bemærk:  Du får adgang til dine musikvideoer ved at vælge Musik på lokalmenuen Bibliotek og klikke på Videoer.

Kontroller afspilning af video

  • Flyt markøren over afspilningsvinduet, så knapperne (Afspil/pause, Lydstyrke osv.) vises.

    Betjeningspanel til video: Lydstyrke, Forrige video, Søg baglæns, Afspil/pause, Søg forlæns, Næste video, Kapitelvalg (kun til film), Undertekster, AirPlay, Fuld skærm

Brug undertekster og andre lydspor

Nogle videoer indeholder undertekster, closed captioning og andre lydspor (f.eks. spor på andre sprog).

  • Skift standardsproget til lyd og undertekster: Vælg iTunes > Indstillinger, klik på Afspilning og vælg et sprog på lokalmenuerne Sprog til lyd og Sprog til undertekster.

  • Du slår “closed captioning” til eller fra på følgende måde: Vælg iTunes > Indstillinger, klik på Afspilning og vælg eller fravælg “Vis closed captioning, når det er tilgængeligt”.

  • Skift hurtigt indstillinger til lyd og undertekster, mens en video afspilles: Gør et af følgende:

    • Betjening > Lyd & undertekster > Indstillinger.

    • Flyt markøren over filmen indtil betjeningsmuligheder vises, klik derefter på knappen Undertekster Taleboble og vælg en mulighed.

Afspil videoer i et separat vindue

  • Begynd at afspille en video, og klik på miniaturen til venstre for statuslinjen.

    En pil, der peger på billedminiaturen til venstre for statuslinjen

    Videoen åbner i et nyt vindue, som du kan flytte og ændre størrelse på.

Hvis du ikke kan afspille en video

  • Videoer afspilles som standard i iTunes-vinduet. Hvis du har ændret placeringen til et separat vindue, kan iTunes-vinduet evt. blokere det vindue, som videoen afspilles i. Prøv følgende:

    • Flyt iTunes-vinduet.

    • Vælg din video på Vinduemenuen, hvis den vises.

Du kan ikke redigere videoer købt i iTunes Store. Videoer, der er købt i iTunes Store, kan kun vises i iTunes og QuickTime Player.