Indstil synkronisering af iPod, iPhone eller iPad

Du kan indstille iPod, iPhone eller iPad til automatisk eller manuel synkronisering.

  • Automatisk synkronisering: Synkroniser hele iTunes-biblioteket, eller vælg bestemte emner, der skal synkroniseres. Når du tilslutter enheden, opdaterer iTunes den automatisk, så den afspejler de ændringer, der er foretaget i biblioteket siden sidste synkronisering. Du kan kun automatisk synkronisere en enhed med et iTunes-bibliotek ad gangen.

  • Manuel synkronisering: Træk individuelle emner til enheden.

Uanset synkroniseringsmetoden kan du også fylde ledig plads på enheden ud med et tilfældigt udvalg af sange vha. Auto-udfyld.

Du kan altid ændre synkroniseringsindstillingerne, når du slutter enheden til computeren.

Vælg emner, der skal synkroniseres automatisk

  1. Slut iPod, iPhone eller iPad til computeren, og vælg enheden.

  2. Vælg den type medier, du vil synkronisere.

    De typer medier, du kan synkronisere, afhænger af din enhed. Du kan få flere oplysninger i Synkroniser og organiser iOS-apps og Føj fotografier til iPod, iPhone og iPad.

  3. Vælg afkrydsningsfeltet Synkroniser, og vælg de emner, der skal synkroniseres automatisk, hver gang du tilslutter enheden.

    Klik på en knap for at vælge den type indhold, du vil synkronisere, og vælg derefter afkrydsningsfeltet Synkroniser og de emner, der skal synkroniseres automatisk

    Linjen nederst i vinduet viser, hvor megen plads der vil være tilbage på enheden efter synkroniseringen.

    Flyt markøren over linjen for at se oplysninger om det indhold, du synkroniserer, og se, hvor meget plads der er til mere indhold

  4. Klik på Anvend, når du er klar til at synkronisere.

Tip:  Du sikrer, at visse emner aldrig synkroniseres ved at vælge deres afkrydsningsfelter i iTunes-biblioteket og vælge “Synkroniser kun valgte emner” i vinduet Resume.

Du kan automatisk synkronisere dit iTunes-bibliotek til flere enheder og bruge forskellige indstillinger til hver enhed.

ADVARSEL:  Hvis du sletter et synkroniseret emne fra iTunes-biblioteket, fjernes emnet fra enheden, næste gang du synkroniserer.

Synkroniser din enhed manuelt

Hvis du bruger manuel synkronisering, kan du synkronisere emner fra mere end et iTunes-bibliotek til din iPod. (Du kan kun synkronisere iPod touch, iPhone og iPad med et iTunes-bibliotek.)

Du kan synkronisere musik, film, tv-udsendelser, podcasts og iTunes U-lektioner manuelt. Du kan ikke manuelt synkronisere fotografier og oplysninger (kontakter, kalendere, bogmærker osv.).

  1. Slut iPod, iPhone eller iPad til computeren, og vælg enheden.

  2. Klik på knappen Resume, og vælg “Administrer musik og video manuelt” (under Valg).

  3. Klik på knappen På denne enhed.

    Knappen På denne enhed øverst i iTunes-vinduet

  4. Klik på Føj til Symbol for et plustegn og en liste i højre side af iTunes-vinduet.

  5. Træk emner fra venstre side af iTunes-vinduet til ruden i højre side. Du tilføjer andre typer indhold ved at vælge en kategori på lokalmenuen Bibliotek.

    Lokalmenuen Bibliotek, hvor Musik er valgt

  6. Klik på OK.

Hvis du bruger automatisk synkronisering, kan du også føje emner til enheden ved at trække dem. Du trækker emner til en enhed, der synkroniseres automatisk, som beskrevet i ovenstående instruktioner, men du skal springe trin 2 over.

Føj hurtigt et emne til en tilsluttet enhed

Du kan føje emner til en tilsluttet enhed direkte fra iTunes-biblioteket uden at bruge betjeningsmulighederne til synkronisering.

  1. Begynd at trække det eller de emner, du vil tilføje.

    Der vises en liste over tilsluttede enheder til højre.

  2. Træk emnet til en enhed på listen.

    Et skærmbillede med et album, der trækkes til en enhed; enheden er fremhævet

Brug Auto-udfyld til at tilføje sange

  1. Slut iPod, iPhone eller iPad til computeren, og vælg enheden.

  2. Klik på knappen På denne enhed.

    Knappen På denne enhed øverst i iTunes-vinduet

  3. Vælg Musik i venstre side af i iTunes-vinduet.

    Pil, der peger på Musik i venstre side af iTunes-vinduet

  4. Vælg de sange, du vil synkronisere, på lokalmenuen Auto-udfyld nederst i ruden Musik

    Menuer til auto-udfyld

  5. Klik på Indstillinger for at justere indstilinger til Auto-udfyld.

    Vinduet Auto-udfyldningsindstillinger

  6. Klik på OK, når du er færdig.

  7. Klik på Auto-udfyld.

Hver gang du bruger Auto-udfyld, føjer iTunes forskellige sange til din enhed.