Importer sange fra cd'er
Du kan importere sange fra cd'er til iTunes-biblioteket. Når du har importeret sange, kan du lytte til dem uden at indsætte den originale cd i drevet.
iTunes importerer de fleste sange på et par minutter og en hel cd på omtrent 10 minutter.
Standardformatet til kodning er AAC. Du ændrer formater som beskrevet i Vælg importindstillinger.
Importer sange fra cd'er til dit iTunes-bibliotek
Sæt en lyd-cd i computerens cd- eller dvd-drev.
-
Importer alle sangene på en cd ved at klikke på Ja i det vindue, der vises. iTunes begynder at importere cd'en.
Du kan forhindre import af visse sange ved at klikke på Nej og følge de næste trin.
-
Når listen over sange vises i iTunes-vinduet, klikker du for at fjerne hakket ud for de sange, du ikke vil importere.
Bemærk: Hvis computeren ikke er forbundet til internettet, eller iTunes ikke kan finde oplysninger om cd’en, vises sangene som “Spor 01”, “Spor 02” osv. Du kan få flere oplysninger i Hvis du ikke kan se sangoplysninger.
-
Du føjer de valgte sange til biblioteket ved at klikke på Importer cd .
-
Vælg dine importindstillinger og klik på OK.
Du afbryder importen ved at klikke på Stop import.
Alle sange, som iTunes importerer, før du annullerer importen, føjes til iTunes-biblioteket.
-
Når sangene er importeret, skal du klikke på knappen Skub ud til højre for cd'en på lokalmenuen Bibliotek.
Du kan fortsætte med at bruge iTunes, mens der importeres sange.
Tip: Du kan også importere en sang ved at trække den til iTunes-vinduet.
Forbind cd-spor
Når du importerer sange fra en cd til iTunes, kan du gruppere sange, så de altid afspilles sammen (selv når du blander sange).
Indsæt en cd i computerens cd- eller dvd-drev og klik på Nej i det vindue, der vises.
Når sangene på cd'en vises i iTunes-vinduet, skal du holde Skift nede og begynde at vælge de sange, der skal forbindes.
-
Klik på øverst til højre i iTunes-vinduet, og vælg Forbind cd-spor.
Importer cd'er automatisk
Vælg iTunes > Indstillinger.
-
Vælg i vinduet Generelt muligheden Importer cd eller Importer cd og skub ud på lokalmenuen “Når du indsætter en cd”.
Når du herefter indsætter en cd, importerer iTunes den automatisk.
Hvis du vil importere mange cd'er, skal du vælge Importer cd og skub ud for at skubbe hver cd ud, når alle sange på den er importeret.
Undgå import af en sang
Fravælg afkrydsningsfeltet til venstre for sangens titel.
Hvis det tager for lang tid at importere sange
Cd'en kan være snavset eller ridset. Prøv at rengøre cd'en med en blød, fnugfri klud, og prøv at importere sangene igen.
Hvis fejlrettelse er slået til, kan det tage længere tid at importere cd'er. Du slår fejlrettelse fra ved at vælge iTunes > Indstillinger, klikke på Generelt, klikke på Importindstillinger og fravælge “Brug fejlrettelse ved læsning af lyd-cd'er”.
Hvis du stadig har problemer med at importere sange, kan du besøge webstedet med support til iTunes.
Hvis importerede sange lyder forkert
Hvis der er plop- eller kliklyde, når du afspiller sange, som er importeret fra en cd, har cd-drevet måske ikke læst cd'en korrekt. Prøv at slå fejlrettelse til og importere sangene igen.
Du slår fejlrettelse til ved import af sange fra cd'er på følgende måde:
Vælg iTunes > Indstillinger.
Klik på Importindstillinger i vinduet Generelt.
Vælg “Brug fejlrettelse ved læsning af lyd-cd'er”.
Sæt cd'en i drevet, og importer sangene igen.
Du kan fortsætte med at bruge iTunes, mens der importeres sange.