Få adgang til din musik overalt og på alle tidspunkter med iTunes Match
iTunes Match er en tjeneste, der opbevarer al din musik sikkert i iCloud – endda sange importeret fra cd'er og sange, der ikke er købt i iTunes Store – og gør dem tilgængelige på op til 10 af dine enheder og computere. Med iTunes Match har du altid adgang til hele dit iTunes-musikbibliotek.
Før du kan bruge iTunes Match, skal du abonnere på det med dit Apple-id og slå det til på alle de computere og enheder, hvor du vil bruge det. Hvis du ikke har et Apple-id, kan du oprette en under installeringen.
Hvis du abonnerer på iTunes Match, er der ingen reklamer i iTunes-radio.
Abonner på iTunes Match
I iTunes skal du vælge Butik > Slå iTunes Match til.
Klik på knappen Abonner, og følg instruktionerne på skærmen.
De sange i dit iTunes-bibliotek, som allerede findes i iTunes Store, føjes til iCloud. Hvis nogle sange i dit iTunes-bibliotek ikke findes i iTunes Store, overfører iTunes dem.
Varigheden afhænger af antal sange i iTunes-biblioteket og af hvor mange sange, der allerede er overført. Når indstillingen er færdig, vises der en ny iCloud-kolonne i sangoversigten.
Slå iTunes Match til på andre computere
Vigtigt: Før du slår iTunes Match til på en anden computer, skal du sikre dig, at du har logget ind i iTunes Store fra den computer med det samme Apple-id, som du brugte til at installere iTunes Match på den første computer.
I iTunes skal du vælge Butik > Slå iTunes Match til.
Klik på Tilføj denne computer.
Alle sangene i iCloud vises i sangoversigten sammen med en ny iCloud-kolonne .
Slå iTunes Match til på iPod touch, iPhone eller iPad
Vigtigt: Før du slår iTunes Match til på en enhed, skal du sikre dig, at du har logget ind i iTunes Store fra den pågældende enhed med det samme Apple-id, som du brugte til at installere iTunes Match på computeren.
På hjemmeskærmen på enheden skal du trykke på Indstillinger og derefter på Musik.
Tryk for at slå iTunes Match til.
ADVARSEL: Når du har slået iTunes Match til på en enhed:
Al den musik, der findes på enheden, slettes og erstattes af sange fra iCloud.
Du kan ikke bruge iTunes til at synkronisere musik til enheden. Du kan kun føje sange til enheden ved at hente dem fra iCloud.
Der findes oplysninger om, hvordan du føjer sange til din enhed fra iCloud, i den håndbog, der fulgte med enheden.
Afspil eller hent sange fra iCloud
Du kan afspille sange direkte fra iCloud, eller du kan hente sange, så du kan afspille dem, når computeren ikke har forbindelse til internettet.
Hvis en sang findes i iCloud, vises knappen Hent ved siden af den.
Dobbeltklik på sangen for at afspille den.
Du henter en sang ved at klikke på knappen Hent.
Når du har hentet en sang til en computer, forbliver den i computerens iTunes-bibliotek, også selvom du slår iTunes Match fra.
Hvis du kun vil vise hentede sange i dit iTunes-bibliotek, skal du vælge Oversigt > Skjul musik i netskyen. Det skjuler også tidligere indkøb fra iTunes Store, som du ikke har hentet.
Du kan få flere oplysninger om, hvordan du henter og afspiller sange på en iOS-enhed, i dokumentationen til enheden.
Opdater dine sange i iCloud
iTunes kontrollerer regelmæssigt, om sangene i iCloud er ajour. Du kan også altid opdatere musikken i iCloud.
I iTunes skal du vælge Butik > Opdater iTunes Match.
Fjern en sang fra iCloud
-
Vælg Musik på lokalmenuen Bibliotek.
-
Klik på Sange.
Vælg en eller flere sange, og tryk på Slettetasten.
-
Hvis sangen ikke er hentet fra iCloud til den computer, du bruger, skal du klikke på Slet sang.
Hvis sangen er blevet hentet, skal du vælge “Slet også denne sang fra iCloud” og klikke på Slet sang.
Når du sletter en sang fra iCloud, fjernes den også fra alle de iOS-enheder, hvor iTunes Match er slået til. Hvis den slettede sang er blevet hentet til andre af dine iTunes Match-computere, forbliver den på de computere, indtil du sletter den manuelt. Du kan også slette en hentet sang fra en computer uden at slette den fra iCloud.
I iCloud kan du opbevare:
Op til 25.000 sange, men ikke sange (eller musikvideoer), der er købt i iTunes Store. Arkiver må maksimalt fylde 200 MB
Matchede sange (sange, der findes i iTunes Store uanset om de er købt der eller ej) i iTunes Plus-kvalitet (256 kbps AAC uden beskyttelse mod kopiering) og andre sange i deres originale kvalitet
Musikvideoer købt i iTunes Store
Spillelister, der kun indeholder sange
Regler for smarte spillelister, som anvendes på den computer eller enhed, de hentes til
Bemærk: iTunes Match er ikke tilgængelig i alle lande.