Afspil emner i dit iTunes-bibliotek vha. Apple TV (2. generation eller en nyere model)
Med Apple TV (2. generation og nyere modeller) kan du streame indhold til hjemmebiografanlægget fra dit iTunes-bibliotek og fra iTunes-bibliotekerne på alle computerne på netværket med deling i hjemmet. Du kan også streame digitale fotografier, der opbevares på computeren.
Før du kan streame indhold til Apple TV (2. generation), skal du slå Deling i hjemmet til i iTunes og på Apple TV. Der kan være op til fem computere på netværket med deling i hjemmet.
Med Apple TV (1. generation) skal du se Afspil emner i dit iTunes-bibliotek vha. Apple TV (1. generation).
Slå Deling i hjemmet til på computeren
Vælg Arkiv > Deling i hjemmet > Slå deling i hjemmet til i iTunes.
-
Skriv dit Apple-id og din adgangskode, og klik på Slå Deling i hjemmet til.
Gentag disse trin for hver computer, som skal streame indhold til Apple TV (2. generation) med den samme Apple-id-konto og adgangskode.
Indstil Deling i hjemmet på Apple TV
På Apple TV skal du vælge Indstillinger > Computere.
Vælg Slå Deling i hjemmet til, og indtast derefter det samme Apple-id og adgangskode, som du skrev på computeren.
Stream fotografier fra computeren til Apple TV
Når Deling i hjemmet er indstillet på computeren og Apple TV, kan du bruge iTunes til at streame fotografier til dit hjemmebiografanlæg.
Vælg Arkiv > Deling i hjemmet > Vælg fotografier, der skal deles med Apple TV.
I det vindue, der vises, skal du vælge Del fotografier fra, og vælge en kilde på lokalmenuen.
-
Vælg “Alle fotografier, album, begivenheder og ansigter”.
Hvis du vælger “Valgte album, begivenheder og ansigter”, skal du vælge de album, begivenheder og ansigter, du vil streame.
Klik på Anvend.
Hvis du vil afspille emner fra iTunes-biblioteket på hjemmebiografanlægget vha. Apple TV (2. generation eller en nyere model), skal computeren være tændt, og iTunes skal være åbent. Du kan få flere oplysninger i opstillingsvejledningen til Apple TV.