Brug appen Remote til at betjene dit iTunes-bibliotek
Hvis du har en iPod touch, iPhone eller iPad, kan du bruge appen Remote til at betjene iTunes-biblioteket på afstand. Appen Remote kan hentes gratis fra App Store.
Før du kan bruge Remote, skal du parre den med det iTunes-bibliotek (eller de iTunes-biblioteker), du vil bruge den til. Enheden og computeren skal være tilsluttet det samme trådløse netværk.
Hvis du har Remote 2.0 (eller en nyere version), og Deling i hjemmet er slået til, kan du indstille Remote til automatisk at danne par med et hvilket som helst iTunes-bibliotek på dit netværk med Deling i hjemmet. Du kan også parre Remote direkte med iTunes-biblioteker, som ikke findes på netværket med Deling i hjemmet.
Par Remote med et iTunes-bibliotek
Tryk på Remote på enhedens hjemmeskærm.
-
Tryk på Tilføj et iTunes-bibliotek.
Der vises en 4-cifret kode.
Åbn iTunes på computeren, og klik på knappen Remote .
-
Skriv den 4-cifrede kode i iTunes-vinduet.
iTunes parrer biblioteket på computeren med appen Remote på enheden.
Par Remote med et netværk med Deling i hjemmet
Før du kan bruge Remote 2.0 (eller en nyere version) med Deling i hjemmet, skal Deling i hjemmet være slået til i alle de iTunes-biblioteker, du vil betjene. Du kan få flere oplysninger i Brug Deling i hjemmet til at importere emner fra et andet iTunes-bibliotek.
Tryk på Remote på enhedens hjemmeskærm.
Tryk på indstillinger.
Tryk for at slå Deling i hjemmet til.
Skriv dit Apple-id og din adgangskode, og tryk på OK.
Tryk på det iTunes-biblioteket eller den Apple TV-enhed, du vil betjene.
Du kan få flere oplysninger på webstedet om support til Remote.