Del iTunes-biblioteker på et lokalt netværk

Op til fem computere på et lokalnetværk kan dele deres iTunes-biblioteker med hinanden. Hvis en fælles computer er tændt, og iTunes er åbent, kan andre på netværket afspille dens fælles emner, men de kan ikke ikke importere fælles emner til deres eget bibliotek.

Hvis du vil importere emner fra iTunes-biblioteker på andre computere på netværket, kan du slå Deling i hjemmet til.

Deling er kun beregnet på personlig brug.

Del dit bibliotek med andre computere

  1. Vælg iTunes > Indstillinger, klik på Deling, og vælg “Del mit bibliotek på mit lokale netværk”.

  2. Vælg de emner, der skal være fælles.

  3. Hvis brugere skal skrive en adgangskode, før de kan få lov til at se de fælles emner, skal du vælge “Kræver adgangskode” og skrive en adgangskode.

Hvis du vælger at dele hele biblioteket, vises dets navn på lokalmenuen Bibliotek (under Deling i hjemmet) på andre lokale computere, der er indstillet til at søge efter fælles biblioteker. Du kan ændre det navn, som andre ser, ved at vælge iTunes > Indstillinger, klikke på Generelt og skrive et nyt navn i feltet Biblioteksnavn.

Afspil emner fra et fælles bibliotek

  1. Væg et bibliotek på lokalmenuen Bibliotek øverst i iTunes-vinduet.

  2. Du afspiller et emne ved at gøre et af følgende:

    • Vælg emnet, og klik på knappen Afspil Pilespids, der peger mod højre.

    • Dobbeltklik på emnet.

Slå deling fra

  1. Vælg iTunes > Indstillinger, og klik på Deling.

  2. Fravælg “Gør mit bibliotek fælles på lokalnetværket”.

Du kan dele film, henvisninger til radiostationer og MP3-, Apple Lossless-, AIFF-, WAV- og AAC-arkiver. Du kan ikke dele programmer købt fra Audible.com eller QuickTime-lydarkiver.