Oversigt over spillelister
En spilleliste er en speciel samling af sange og videoer. Du kan f.eks. oprette en spilleliste for at:
Bruge den til en speciel lejlighed eller stemning. Du kan f.eks. oprette en spilleliste til en middag, et bryllup eller din morgengymnastik.
Vælg bestemte sange, som du vil dele med andre på dit lokale netværk eller synkronisere med din iOS-enhed.
Brænd en cd med sange.
Organisere dit iTunes-bibliotek.
Der er fire typer spillelister (du opretter selv den første type, mens iTunes opretter de andre tre).
Standardspillelister: Du opretter disse spillelister ved at trække emner til dem.
Smarte spillelister: Definer nogle regler, som iTunes skal overholde, hvorefter iTunes opretter en smart spilleliste, der opdateres automatisk, når dit bibliotek ændres.
Genius-spillelister: Vælg en sang i biblioteket, hvorefter iTunes opretter en Genius-spillelister med lignende musik fra dit bibliotek.
Genius-miks: iTunes opretter en spilleliste i en bestemt genre – som en reklamefri radiostation – med sangene i dit bibliotek.
På iPhone-, iPad- og nogle iPod-modeller kan du også oprette spillelister på enheden, når den ikke er sluttet til computeren. Du kan få oplysninger om On-The-Go-spillelister i den dokumentation, der fulgte med enheden.