Vælg de højttalere, der skal bruges
Foruden computerens indbyggede højttalere kan du lytte til iTunes-lyd i følgende:
Højttalere sluttet til computeren og en strømkilde
Eksterne højttalere sluttet til et AirPort Express-netværk
En AirPlay-kompatibel enhed
Du kan få oplysninger om, hvordan du slutter højttalere til din computer eller dit netværk, i den håndbog, der fulgte med højttalerne.
Vælg de højttalere, der skal bruges
Brug eksterne højttalere: Slut højttalere til computeren. iTunes afspiller automatisk gennem dem og slår lyden fra på computerens indbyggede højttalere.
Brug højttalere sluttet til et AirPort Express-netværk, en Apple TV-enhed eller en anden AirPlay-kompatibel enhed: Klik på knappen AirPlay øverst i iTunes-vinduet, og vælg højttalerne på den viste lokalmenu.
-
Brug mere end et sæt højttalere: Klik på Flere på menuen AirPlay, og klik på ved siden af de højttalere, du vil bruge. Der vises et hak ud for de højttalere, du bruger.
Du indstiller en maks. lydstyrke til et sæt højttalere vha. mærket til justering af lydstyrke ved siden af højttalerne. Du indstiller en maks. lydstyrke til alle højtalere vha. mærket Masterlydstyrke.
Hvis du ikke kan vælge dine eksterne højttalere
Skal du sikre dig, at:
AirPort Express er sat korrekt i en stikkontakt, og at dine eksterne højttalere er sluttet korrekt til AirPort Express (hvis du bruger AirPlay via AirPort Express).
Din computer er inden for rækkevidde af det trådløse netværk (hvis du bruger et), og at AirPort Express, Apple TV eller en anden AirPlay-kompatibel enhed er sluttet til netværket og er aktiv. Åbn Wi-Fi-statusmenuen, og sørg for, at netværket er valgt (der er et hak ud for det).
Apple TV er tilsluttet korrekt og parret med det iTunes-bibliotek, du bruger (hvis du bruger Apple TV).
Hvis du stadig ikke kan vælge dine eksterne højttalere eller har brug for flere oplysninger om, hvordan du indstiller AirPort Express, Apple TV eller en AirPlay-kompatibel enhed, skal du se i den dokumentation, der fulgte med enheden eller besøge webstederne med support til AirPort eller AirPort Express.
Hvis AirPlay-knappen bliver orange, , er der et problem med en AirPlay-enhed, som vises af statussymbolet ved siden af enheden på AirPlay-menuen. Du kan finde flere oplysninger om symbolerne på statusmenuen i Symboler, der bruges i iTunes.