Juster lydstyrke på iPod shuffle
Du kan indstille iPod shuffle til at afspille alle sange med den samme lydstyrke.
Du kan også forhindre, at lydstyrken på iPod shuffle overstiger et bestemt niveau. Du kan forhindre, at denne indstilling ændres af personer, som ikke kender adgangskoden.
Indstil iPod shuffle til at afspille alle sange med den samme lydstyrke
-
Vælg iTunes > Indstillinger, klik på Afspilning, og sørg for, at Lydkontrol er valgt.
Bemærk: Denne indstilling sikrer, at al iTunes-musik afspilles med samme lydstyrke.
Slut iPod shuffle til computeren, og vælg enheden.
Klik på Resume (spring dette trin over med 1. og 2. generation af iPod shuffle).
Vælg Slå lydkontrol til.
Indstil den maksimale lydstyrke på iPod shuffle
Indstil den ønskede lydstyrke på iPod shuffle:
Slut iPod shuffle til computeren, og vælg enheden.
Klik på Resume (spring dette trin over med 1. og 2. generation af iPod shuffle).
-
Vælg “Begræns maks. lydstyrke”.
Hvis denne mulighed ikke vises, er den nødvendige software ikke installeret på iPod shuffle. Du opdaterer softwaren ved (om nødvendigt) at klikke på knappen Resume og klikke på Opdater.
-
Træk mærket til den ønskede maksimale lydstyrke.
Mærkets startindstilling svarer til den lydstyrke, som var indstillet på iPod shuffle, da du valgte afkrydsningsfeltet “Begræns maks. lydstyrke”.
Hvis der skal bruges en adgangskode til at ændre denne indstilling, skal du klikke på låsen og skrive en adgangskode.