Sikkerhedskopier iPod, iPhone og iPad
Når du slutter iPod touch, iPhone eller iPad til computeren, sikkerhedskopieres visse arkiver og indstillinger på enheden automatisk til computeren. Du kan gendanne disse oplysninger til enheden, hvis du har brug for det (hvis du f.eks. får en ny iPhone og vil overføre de gamle indstillinger til den).
Oplysninger, der sikkerhedskopieres automatisk, inkluderer sms'er, noter, opkaldslog, yndlingskontakter, lydindstillinger, widget-indstillinger m.m. Derudover sikkerhedskopieres fotografier i Kamerarulle og Arkiverede fotos også. Andre mediearkiver (f.eks. sange, videoer og nogle fotografier) sikkerhedskopieres ikke, men kan gendannes ved at synkronisere med iTunes.
Hvis du har iOS 3.0 eller en nyere version og Mac OS X 10.5.7 eller en nyere version, kan iTunes også kryptere dine sikkerhedskopier for at sikre dine data
Sikkerhedskopier eller gendan enheden
Slut iPod touch, iPhone eller iPad til den computer, du plejer at synkronisere med, og vælg enheden.
Klik på Resume.
-
Gør et af følgende:
Sikkerhedskopier eller gendan fra en sikkerhedskopi manuelt: Klik på Sikkerhedskopier nu eller Gendan fra sikkerhedskopi.
-
Gendan arkiver og indstillinger på enheden: Klik på Gendan.
Hvis din sikkerhedskopi er krypteret, beder iTunes dig om at indtaste adgangskoden for gendannelse af dine arkiver og indstillinger. Krypterede sikkerhedskopier har et låsesymbol på listen over sikkerhedskopier i vinduet Enheder i iTunes-indstillinger.
Krypter dine sikkerhedskopier: Vælg “Krypter sikkerhedskopi af enhed”, skriv en adgangskode, og klik på Indstil adgangskode.
Klik på Sikkerhedskopier nu eller Gendan fra sikkerhedskopi (under Sikkerhedskopier).
Der findes flere oplysninger i den brugerhåndbog, der fulgte med enheden, eller på Apples websted med support.