Tilgængelighedsfunktioner til iPod, iPhone og iPad
iPod, iPhone og iPad inkluderer mange tilgængelighedsfunktioner, der gør det nemt at bruge enheden, hvis du har nedsat syn eller hørelse eller et andet fysisk handicap.
Følgende tilgængelighedsfunktioner findes på iPod touch (3. generation og nyere modeller), iPhone 3GS (og nyere modeller) og iPad:
VoiceOver
Zoom
Inverter farver
Monolyd
Oplæs auto-tekst
Disse tilgængelighedsfunktioner virker med alle apps, der er præinstalleret på enhederne, og med mange apps hentet fra App Store (VoiceOver virker med mange, men ikke alle, apps fra tredjeparter).
iPod nano (6. generation) inkluderer også VoiceOver, Hvid på sort og Monolyd. Derudover kan du slå talemenuer til på iPod nano (4. eller 5. generation).
Slå tilgængelighedsfunktioner til
Slut iPod touch, iPhone eller iPad til computeren, og vælg enheden.
Klik på knappen Resume.
Klik på Konfigurer Universel adgang (under Valg).
Vælg den tilgængelighedsfunktion, du vil bruge, og klik på OK.
Klik på Anvend.
Du kan også slå tilgængelighedsfunktioner til og fra vha. indstillingerne i Tilgængelighed på enheden. Du kan få flere oplysninger i den dokumentation, der fulgte med enheden.
Slå talemenuer til på iPod nano (4. eller 5. generation)
Du kan bruge talemenuer med iPod nano (4. eller 5 generation) til at høre oplysninger om den valgte sang, f.eks. titel, kunstner og album.
Slut iPod nano til computeren, og vælg enheden.
Klik på knappen Resume.
-
Vælg “Slå talemenuer til for at få større tilgængelighed” eller “Slå talemenuer til”.
Hvis VoiceOver er slået til i Universel adgang i OS X, er denne mulighed valgt som standard.
Klik på Anvend.
Når iPod nano er synkroniseret med iTunes, kan du bruge talemenuer på din iPod nano. Hvis talemenuer er slået til, kan det tage længere tid at synkronisere iPod nano.
Installer VoiceOver-kittet og slår VoiceOver til på iPod
VoiceOver gør det let at flytte gennem dit indhold, fordi det læser navnene på spillelister, sange, kunstnere m.m. op. Hvis du vil høre disse beskeder, skal du installere VoiceOver Kit og slå VoiceOver til i iTunes.
Bemærk: Hvis du har en iPod nano (6. generation), skal du følge ovenstående instruktioner i “Slå tilgængelighedsfunktioner til” for at slå VoiceOver og andre tilgængelighedsfunktioner til.
Slut iPod til computeren, og vælg enheden.
Klik på knappen Resume.
Vælg Slå VoiceOver til, og klik på Anvend.
Følg instruktionerne på skærmen for at hente og installere VoiceOver Kit.
Vælg VoiceOver-indstillinger.
-
Klik på Anvend for at synkronisere iPod med iTunes.
Når synkroniseringen er færdig, er VoiceOver slået til. Du kan ændre dine indstillinger senere ved at klikke på knappen Resume, mens iPod er tilsluttet.
Slå VoiceOver fra
Slut iPod til computeren, og vælg enheden.
Klik på knappen Resume.
Fravælg muligheden Slå VoiceOver til.
-
Klik på Anvend for at synkronisere iPod med iTunes.
Når synkroniseringen er færdig, er VoiceOver slået fra.