Overfør arkiver mellem computer og mobil-apps
Hvis du har en iPod touch eller iPhone med iOS 4 eller en nyere version eller en iPad, kan du bruge iTunes til at overføre arkiver mellem computeren og en app på enheden, der understøtter arkivdeling.
Det kan du gøre, hvis du f.eks. vil anbringe arkiver, som du opretter på enheden, på computeren, eller tage arkiver med dig, så du kan bruge dem, når du er væk fra computeren.
Du behøver ikke at synkronisere enheden til at overføre arkiver, men enheden skal være sluttet til computeren.
Du kan få oplysninger om understøttede apps i dokumentationen til dine apps.
Overfør arkiver fra iPod touch, iPhone eller iPad til computeren
Slut iPod touch, iPhone eller iPad til computeren, og vælg enheden.
Klik på Apps.
Under Arkivdeling skal du på listen til venstre vælge den app på enheden, som du vil overføre et arkiv fra.
På listen til højre skal du vælge det arkiv, du vil overføre, og klikke på “Arkiver til”.
I det vindue, der vises, skal du vælge det sted, hvor arkivet skal arkiveres, og klikke på Åbn.
Arkivet anbringes på det valgte sted på computeren.
Overfør arkiver fra computeren til iPod touch, iPhone eller iPad
Slut iPod touch, iPhone eller iPad til computeren, og vælg enheden.
Klik på Apps.
Under Arkivdeling skal du vælge en app på listen og klikke på Tilføj.
I det vindue, der vises, skal du vælge et arkiv, der skal overføres, og klikke på Åbn.
Arkivet overføres til enheden og kan åbnes i det program, du valgte i trin 3.