Tilslut eller afmonter iPod, iPhone eller iPad
Tilslut din iPod, iPhone eller iPad for første gang
Slut enheden til computeren vha. det kabel, der fulgte med enheden.
-
Åbn iTunes, hvis det ikke åbner automatisk.
Velkomstskærmen vises.
-
Gør et af følgende:
Klik på Fortsæt.
Hvis du vil kopiere alle oplysningerne fra en anden enhed, som du har brugt med iTunes, til denne enhed, skal du klikke på “Gendan fra denne sikkerhedskopi”. Ellers skal du klikke på “Indstil som en ny” og klikke på Fortsæt for at føje emner til enheden.
Tilslut eller afmonter din enhed
Slut enheden til computeren vha. det kabel, der fulgte med enheden.
Åbn iTunes, hvis det ikke åbner automatisk.
-
Gør et af følgende:
Hvis du kun har tilsluttet en enhed, skal du klikke på knappen Enheder øverst i iTunes-vinduet.
-
Hvis du har tilsluttet mere end en enhed, skal du klikke på knappen Enheder og vælge enheden på lokalmenuen.
Før du afmonterer din enhed, skal du klikke på knappen Skub ud ved siden af enheden eller vælge Betjening > Skub enhed ud.